Bag om filmen
Instruktøren om filmen Filmens tilblivelse Rebeckas dagbog
Gennem Rebeckas dagbøger og hendes “magiske verden” møder vi et ægte, følelsesmæssigt stærkt udtryk, som viser, at angsten for ikke at være normal findes i os alle.

Udpluk fra filmen:

"Det ville være skønt, hvis Jonathan
kunne gå på en almindelig skole.
Men det havde nok ikke fungeret.
Han var nok blevet drillet hele tiden.
Spasser og halvabe og den slags.
Men måske kan han komme i skole,
når han bliver lidt ældre."

"Det sker,
at Jonathan kan nogle nye ting.
Men så forsvinder det ligesom igen.
Jeg ville ønske,
Jonathan selv kunne gå.
Bare nogle meter."

"Der er ikke ret mange, der ved,
jeg har en handicappet lillebror.
Selvom jeg sagde det, tror jeg ikke,
de kunne forstå, hvordan det er.
Hvordan skal jeg forklare,
jeg elsker ham, som han er -
- men samtidig hader, at vores familie
er så himmelsk anderledes."

"Det er ikke, fordi jeg ikke vil have
Jonathan med når vi skal ud -
- men det skal bare ikke være altid.
For eksempel til skoleafslutninger
og fløjtekoncerter ...
Det bliver bare så pinligt."

"Døgninstitution.
Det lyder forfærdeligt.
Som om han skal gemmes væk.
Præcis, som om ingen vil have ham.
Jeg tænker nogle gange på,
hvordan det er at være handicappet -
- og hjerneskadet.
Hvad mon de tænker ?
Tænk, om man førte elektroder fra
Jonathans hoved ind i en computer.
Så kunne man se alt det,
Jonathan tænkte på.
Nogle gange ser det ud, som om
Jonathan forstår alt det, jeg siger -
- men at det bare er som om han
holder det hemmeligt."

"Alle dem, som aldrig har mødt ham,
alle drengene -
- de vil stirre på ham.
De synes, jeg er underlig,
fordi jeg har en underlig lillebror.
Eller også synes de,
det er synd for mig.
Nogle gange er det, som om
de er bange for ham.
Som om han var et monster.
Jeg ved ikke,
hvorfor jeg er bange for så mange ting.
Det er mærkeligt, at Jonathan
aldrig er bange for noget.
Mor siger, jeg bekymrer mig
for meget om Jonathan.
Jeg ved ikke rigtig ...
Godnat, Jonathan. Sov godt."

"Her er vi, da han var nyfødt.
Jeg var næsten fem år.
Jeg husker, jeg blev glad,
da jeg fik en lillebror.
Jeg kan huske, at jeg besøgte ham
på mange forskellige hospitaler -
- for Jonathan var meget syg,
da han var nyfødt.
Jeg kan ikke lide,
når han er på hospitalet.
Det er ubehageligt.
Jeg bliver bange for,
at han ikke kommer hjem igen."

 

 

© Nordstjernen Film og TV & Pimento Film och Produktion.